Kommisionsmøde 06-07-2016

Luk alle
Åben alle

13. Status på brandsyn

Sagsnr.: 14.12.16-P05-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Forventet behandlingsforløb
DIR FOU BFU SOS BSK KFU BYP TMU ØKE BYR
Øvrige sagsbehandlere: -
Sagsresume
Pr. 1. maj er der gennemført 298 brandsyn svarende til 27% af det samlede antal syn,
der skal gennemføres i 2016 i de tre kommuner tilsammen.
Sagsfremstilling
Under hensyntagen til personalets geografiske placering i henholdsvis Ringkøbing og
Herning, foretager hver sagsbehandler brandsyn på tværs af kommunerne. Dette gøres
med henblik på en samlet ensartet linje i tilsynene og opnå vidensdeling på tværs. Alle
brandsyn forventes gennemført i år.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.

14. Ændring af brandsynsregler

Sagsnr.: 14.12.16-P05-1-12 Sagsbehandler: Inge Jonsson
Forventet behandlingsforløb
DIR FOU BFU SOS BSK KFU BYP TMU ØKE BYR
Øvrige sagsbehandlere: -
Sagsresume
I Beredskabsstyrelsen og Trafik- og Byggestyrelsen pågår der pt. arbejder med at
forenkle og lempe visse bestemmelser i lovgivning om brandsyn og brandsikring af
byggerier.
Pr. 1. juli 2016 vil en række lagerbygninger, der tidligere skulle byggesagsbehandles af
beredskabsmyndigheden blive flyttet over i byggelovgivningen og som følge heraf vil
sagsbehandling af disse bygninger skulle ske hos kommunernes bygningsmyndigheder.
Det vil skønsmæssigt dreje sig om 15 – 20 byggesager årligt. Ud fra det kendte oplæg,
forventes det, at beredskabet fortsat skal gennemføre brandsyn på disse
lagerbygninger.
Sagsfremstilling
Brand & Redning MidtVest bidrager på lige fod med landets øvrige beredskaber med
input til høringssvar over for styrelserne.
Der afholdes den 8. juni møde med de tre kommuners bygningsmyndigheder med
henblik på at håndtere ændringerne i sagsbehandlingen. Beredskabet forventer at bistå
kommunerne med sagsbehandlingen i en overgangsperiode og i øvrigt ud fra de
samarbejdsrelationer der i dag er skabt mellem beredskabet og kommunerne.
Ændringen indgår i den aftalte evaluering når året er omme.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.

15. Takster for udrykning til blinde alarmer

Sagsnr.: 14.20.04-P05-7-08 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Forventet behandlingsforløb
DIR FOU BFU SOS BSK KFU BYP TMU ØKE BYR
Øvrige sagsbehandlere: -
Sagsresume
Der er i de 3 kommuner forskel på praksis omkring opkrævning af gebyr for udrykning til
blinde alarmer.
Landets kommuner kan opkræve et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i
forbindelse med redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige
automatiske brandsikringsanlæg.
Dette er fastsat i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr
for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer. En blind alarm defineres af
Beredskabsstyrelsen som:
”En alarm der afgives utilsigtet eller i god tro, uden at der er brand eller overhængende
fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver eller kunne
have krævet redningsberedskabets indsats”
Sagsfremstilling
Taksten for en blind alarm for lovpligtige anlæg udgør 5.195,- kr. (2016)
For frivillige anlæg kan der ligeledes opkræves gebyr efter nærmere fastsatte regler.
Her er taksten ikke fastlagt centralt, men kan fastsættes i den enkelte kommune.
I Herning Kommune opkræves lovpligtige anlæg den fastsatte takst på 5.195 kr., mens
de frivillige anlæg opkræves 5.683,- kr. første gang, herefter 10.333 kr. de følgende
gange inden for samme kalenderår. Den øgede betaling de følgende gange blev
tidligere besluttet, som incitament til, at nedbringe antallet af blinde alarmer. Det er den
umiddelbare vurdering, at det har haft en effekt hos anlægsejere, hvor der har været
gentagne blinde alarmer. I 2015 blev der opkrævet den forhøjede takst 15 gange. Der
fremsendes faktura til såvel kommunale som private anlægsejere.
I Ikast-Brande Kommune opkræves såvel lovpligtige som frivillige anlæg. Kommunen
har tidligere besluttet, at der kun skal opkræves halv takst ved reduceret udrykning.
Kommunen har ligeledes besluttet, at alarmer, der skyldes handlinger fra beboere på

plejehjem og institutioner ikke faktureres. Der fremsendes faktura til såvel kommunale
som private anlægsejere.
I Ringkøbing-Skjern Kommune opkræves samme takst på 5.195,- kr. for både
kommunale og private anlægsejere og der skelnes ikke mellem lovpligtige og frivillige
anlæg.
Der blev i 2015 samlet opkrævet gebyrer for blinde alarmer for ca. 1.1 mio. kroner i
selskabets område.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at taksterne harmoniseres og at der alle steder opkræves den af Beredskabsstyrelsen
fastsatte takst for blinde alarmer uagtet om det er et lovpligtigt eller frivilligt anlæg og
uagtet om det er på plejehjem eller institution.
For at fastholde incitamentet overfor de anlægsejere, der gentagne gange har blinde
alarmer på frivillige anlæg opkræves første og anden gang 5195,- kr. Den fjerde og
efterfølgende gange indenfor de seneste 12 måneder opkræves dobbelt takst.
Beslutning
Indstillingen godkendt.

16. Budgetopfølgning

Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Forventet behandlingsforløb
DIR FOU BFU SOS BSK KFU BYP TMU ØKE BYR
Øvrige sagsbehandlere: -
Sagsfremstilling
Brand & Redning MidtVest har i 2016 en budgetteret samlet balance på 40,9 mio. Heraf
er de 36.3 mio. kommunalt tilskud.
De første 4 måneder er der forbrugt 23,7 mio, heraf af de 17,8 helårlig forudbetaling for
kontrakter.
Renset for helårlige forudbetalinger udgør forbruget 30% efter 4 måneder. Budgettet
forventes overholdt.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt

20. Næste møde i beredskabskommissionen

Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Forventet behandlingsforløb
DIR FOU BFU SOS BSK KFU BYP TMU ØKE BYR
Øvrige sagsbehandlere: -
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes, mandag den 12. september 2016,
kl. 10.30, på Politigården i Holstebro.
Chefen for Brand og Redning indstiller,
at mødedatoen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
• Tema 6. juni 2016