Danmarks nye mobilbaserede varslingssystem

STOP. LÆS. REAGÉR.
S!RENEN er et supplement til det eksisterende varslingssystem. Det vil sige, at S!RENEN ikke erstatter
de fysiske sirener, du kender i forvejen, men udvider
myndighedernes mulighed for at varsle borgerne, når
der er fare på færde.


Med advarsler på mobilen, bliver borgerne altså informeret hurtigere og bedre, når større kriser opstår.
Lignende systemer er på vej i hele EU, da man i 2018
vedtog et teledirektiv, som fastlagde, at alle borgere
i EU skal kunne blive advaret via mobiltelefonen på
tværs af EU i tilfælde af kriser og katastrofer.
S!RENEN er baseret på en teknologi kaldet
’cell broadcast’


Det betyder, at myndighederne kan sende advarsler
fra telemasterne ud til mobiltelefoner i et afgrænset
område.


Lyden fra S!RENEN er en intens, høj tone med enkelte
korte pauser, der fortsætter indtil den slås fra ved at
trykke på beskeden på din telefon.
Fordi systemet er bygget på cell broadcast-teknologien, sendes data kun en vej; mod borgerne.
Myndighederne modtager hverken data om borgernes mobiltelefoner eller placering, når en advarsel
udsendes. Du modtager altså advarslen helt anonymt
på samme måde, som et radiosignal, der udsendes til
alle radioer i et bestemt område.

 

Bag projektet står Forsvarsministeriet i samarbejde med
Justitsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
har stået for anskaffelse og implementering af systemet
bag S!RENEN.
S!RENEN drives af Beredskabsstyrelsen i tæt samarbejde
med Rigspolitiet, som er enebruger af systemet. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse udvikler og driver
den tekniske side af systemet. Derudover samarbejder
projektet med Danmarks private mobilnetværksoperatører
(Telia, Telenor, 3 og TDC), som alle varetager vigtige dele af
det tekniske set-up.

 

Læs mere her 

Seneste nyheder