Kommisionsmøde 02-12-2021

Luk alle
Åben alle

2. Priskatalog 2022

Sagsnr.: 14.00.00-S29-1-16 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
En gang årligt revideres priskataloget for Brand & Redning MidtVest. Der tages udgangspunkt i seneste opgjorte pris- og lønskøn fra KL.
Sagsfremstilling
Priskataloget er revideret og er fremskrevet med seneste KL´s pris og lønskøn fra juni
2021. Der er taget afsæt i reguleringsprocenten for løn og priser i alt, svarende til 2,0 %
på de enkelte poster.
Hvad angår eftersyn af brandmateriel, som er en ydelse der tilbydes alle kommunale
institutioner i de tre kommuner, er prisen flere steder justeret på baggrund af varslede
prisstigninger fra leverandører. Enkelte steder er prisen nedsat.
Kursuspriserne, som er den pris de kommunale institutioner betaler for at få medarbejdere på førstehjælps- og elementær brandkurser, forbliver uændret ift. 2021 priserne. I
løbet af 2022 genberegnes kursuspriserne ift. omkostningen ved at afvikle dem.
Generelt ses for tiden store udsving i priserne fra flere leverandører. Prisdannelsen tilpasses løbende markedspriserne på indkøb til slukkereftersyn, uddannelsesmaterialer
mv. således at både prisstigninger og prisfald påvirker prisdannelsen henover 2022. Der
er i priskataloget alene taget højde for de kendte justeringer og det er forventningen at
flere kommer til som kræver justering både op og ned i løbet af 2022.
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller
at priskataloget for 2022 godkendes og beredskabsdirektøren kan foretage nødvendige
tilpasninger løbende i 2022 i takt med leverandørers prisjusteringer.
Beslutning
Priskataloget for 2022 godkendes.
Bilag
 Priskatalog 2022


3. Budgetopfølgning

3. Budgetopfølgning
Sagsnr.: 00.30.14-P19-2-06 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Der er foretaget budgetopfølgning for de første 3 kvartaler af 2021 som fremlægges på
mødet.
Sagsfremstilling
Budgettet for 2021 er på 49.400.170 heraf 39.771.240 som kommunalt tilskud fra ejerkommunerne.
Noterne til budgetopfølgningen beskriver i hovedtræk afvigelser og forventninger til
regnskabet som uddybes på mødet.
Sammenfattende forventes det, at budgettet for 2021 viser et mindreforbrug på 980 tkr.
som skyldes at planlagte vedligeholdelsesomkostninger udskydes til 2022 på samme
vis, som indtægterne fra salg af grund ikke bruges før 2022/2023.
Direktøren for Brand og Redning MidtVest indstiller,
at budgetopfølgningen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt.
Bilag
 Q3 kommission

4. Indhold og form på kommissionsmøder i 2022

4. Indhold og form på kommissionsmøder i 2022
Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
På seneste møde blev det vedtaget at dagsordensætte en drøftelse af form og indhold
af kommissionsmøderne.
Desuden lægges op til en drøftelse af omfanget og indholdet af den introduktion, den
kommende beredskabskommissionen skal præsenteres for.
Sagsfremstilling
Formålet med at drøfte form, indhold og introduktionsforløbet er, at få skabt de bedst
mulige betingelser for kommissionsarbejdet for det enkelte kommissionsmedlem og for
samarbejdet i Beredskabskommissionen som helhed i valgperioden 2022 – 2025.
Introduktionen kunne eksempelvis afholdes i forlængelse af de to første ordinære møder i 2022 eller samlet i forlængelse af første møde.
1. møde – en overordnet orientering om beredskabet i Brand & Redning MidtVest, derudover planlægges for en temadrøftelse omkring fremtidig drift/udbudsstrategi af Brand
& Redning MidtVest
2. møde – en uddybende præsentation af forebyggelses- og myndighedsområdet, det
operative område samt de sideaktiviteter beredskabet udfører.
Som supplement til introduktionen, kan det overvejes at gennemføre én årlig temarundtur til 4 udvalgte brandstationer, eksempelvis en lørdag, således at der afvikles ét besøg
på hver enkelt brandstation set over en samlet valgperiode på fire år.
Der kan ligeledes indtænkes en mulighed for, at præsentere den kommende beredskabskommission for samarbejdspartnere. Det kunne eksempelvis være Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Politiet, Præhospitalet, Falck og tilsvarende. Dette vil kunne bidrage til en samlet forståelse for det samlede beredskab i Danmark.
Endvidere kan det overvejes at afholde kommende kommissionsmøder på udvalgte
brandstationer på skift, ligesom det kan overvejes at præsentere/fremvise udvalgte køretøjer/materiels formåen.
Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at beredskabskommissionen drøfter introduktion, form og indhold for de kommende
kommissionsmøder.
Beslutning
De to første møder i 2022 suppleres med en generel introduktion.
På første møde en overordnet orientering om Brand & Redning MidtVest, samt en temadrøftelse omkring den fremtidige drift/udbud.
Andet møde med en introduktion til det forebyggende og operative område samt sideaktiviteterne.
Midt- og Vestjyllands Politi tilbød at 3. møde afholdes på Politigården i Holstebro, med
gennemgang af den nationale krisestyring.

5. Beredskabsdirektøren orienterer

5. Beredskabsdirektøren orienterer
Sagsnr.: 14.00.00-A00-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Beredskabsdirektøren orienterer om relevante og aktuelle emner fra driften
Sagsfremstilling
 Brand Langsand 34, i Hvide Sande den 15. september 2021. Hovedpunkter fra
indsatsen gennemgås
 Assistance til naboberedskaber
 Nytårsparole
 Whistleblowerordning
Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Godkendt.
Nytårsparolen er efterfølgende aflyst, grundet Covid19.

6. Næste møde i Berdskabskommissionen

6. Næste møde i Berdskabskommissionen
Sagsnr.: 14.00.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Kim Bjerg Wemmelund
Sagsresume
Sagsfremstilling
Næste møde i Beredskabskommissionen afholdes, mandag den 7. februar 2022 på
brandstationen, H. P. Hansens Vej 112B, Herning.
Direktøren for Brand & Redning MidtVest indstiller,
at mødedato tages til efterretning.
Beslutning
Godkendt.